Lageroptimering kan hjælpe virksomheder med at reducere deres omkostninger
Et lager kan være en stor økonomisk post for en virksomhed. Varer optager plads, medarbejdere bruger tid på at modtage og finde produkter, og kapital bliver bundet i beholdningen, indtil produkterne bliver solgt eller anvendt. Derfor kan lageroptimering være interessant for både mindre virksomheder og større organisationer, der ønsker at få mere ud af deres eksisterende lager.
Lageroptimering
handler ikke nødvendigvis om at have så få varer som muligt. Målet er snarere at skabe den rette balance mellem lagerbeholdning, plads, arbejdsgange og virksomhedens behov. Hvis lageret bliver for lille, kan virksomheden risikere at mangle varer. Hvis det bliver for stort, kan unødvendigt meget kapital være bundet i produkter, som måske står stille i måneder eller år.
Mindre kapitalbinding er en vigtig fordel ved lageroptimering
Når en virksomhed køber varer til lageret, bliver penge bundet i beholdningen. Pengene bliver først frigivet igen, når produkterne bliver solgt eller anvendt i produktionen.
Lageroptimering kan hjælpe virksomheden med at undersøge, om den opbevarer større mængder end nødvendigt.
Hvis en vare eksempelvis sælger relativt langsomt, kan det være dyrt konstant at have et meget stort antal på lager. Ved at analysere efterspørgsel, leveringstider og salgshistorik kan virksomheden forsøge at fastsætte en mere passende beholdning.
Det kan frigøre kapital, som i stedet kan anvendes andre steder i virksomheden.
Lageroptimering kan reducere behovet for ekstra lagerplads
Kvadratmeter koster penge. Det gælder både, hvis virksomheden ejer sit lager, og hvis den lejer bygningen.
Effektiv lageroptimering kan gøre det muligt at udnytte den eksisterende plads bedre.
Det kan blandt andet handle om reolplacering, højden på lageret, gangarealer og placeringen af forskellige varegrupper. Produkter behøver ikke nødvendigvis optage samme mængde plads hele året.
Hvis pladsen bruges bedre, kan virksomheden måske udsætte eller helt undgå behovet for at leje yderligere lagerkapacitet.
Det betyder dog ikke, at lageret bør fyldes maksimalt. Der skal fortsat være plads til sikker og effektiv håndtering af varerne.
Med lageroptimering kan medarbejderne bruge mindre tid på at lede
Arbejdstid er en anden betydelig omkostning på mange lagre.
Hvis medarbejderne ofte skal lede efter produkter eller gå lange afstande mellem hylderne, bliver hver ordre dyrere at håndtere. Her kan lageroptimering fokusere på varernes fysiske placering.
Produkter, der plukkes ofte, kan eksempelvis placeres, så de er nemmere at komme til. Varer, der sjældent bevæger sig, kan placeres længere væk fra de centrale plukområder.
Selv små tidsbesparelser pr. ordre kan få betydning, hvis virksomheden behandler mange ordrer hver dag.
Færre fejl kan være resultatet af god lageroptimering
En lagerfejl kan hurtigt blive dyr. Den forkerte vare kan blive sendt til kunden, eller medarbejderen kan registrere et forkert antal.
Lageroptimering kan blandt andet handle om at gøre processerne mere overskuelige og reducere risikoen for sådanne fejl.
Tydelige lagerlokationer, stregkoder, scannere og digitale lagersystemer kan hjælpe med at holde styr på varernes bevægelser.
Hvis en virksomhed sender en forkert vare, kan omkostningerne omfatte ekstra fragt, returhåndtering og medarbejdertid. Samtidig kan kunden få en dårligere oplevelse.
Derfor kan præcision være lige så vigtig som hastighed.
Lageroptimering kan mindske mængden af varer, der bliver forældede
Ikke alle produkter kan ligge på lager i mange år uden at miste værdi.
Modevarer kan gå af mode, elektronik kan blive teknologisk forældet, og visse materialer eller fødevarer kan have begrænset holdbarhed.
Her kan lageroptimering hjælpe virksomheden med at identificere varer, der bevæger sig langsomt.
Hvis en bestemt vare konsekvent bliver købt hjem i større mængder, end virksomheden sælger, vil beholdningen gradvist vokse.
Data kan gøre problemet synligt, så indkøbet kan justeres. Det kan reducere risikoen for, at virksomheden senere må sælge varerne med store rabatter eller kassere dem.
Bedre indkøb kan opnås gennem lageroptimering
Indkøb og lager hænger tæt sammen. Hvis indkøbsafdelingen ikke har et præcist billede af beholdningen, bliver det vanskeligere at bestille de rigtige mængder.
Med lageroptimering kan virksomheden arbejde mere systematisk med genbestillingspunkter og forventet efterspørgsel.
Det betyder ikke, at fremtidens salg kan forudsiges perfekt. Efterspørgslen kan ændre sig pludseligt, og leverandører kan blive forsinkede.
Virksomheden kan dog bruge historiske data og aktuelle oplysninger til at træffe mere informerede beslutninger.
Målet er at undgå både unødvendigt store indkøb og situationer, hvor vigtige produkter konstant er udsolgt.
Lageroptimering kan skabe besparelser på transport og varemodtagelse
Et lager begynder ikke først at koste penge, når varen står på hylden. Modtagelse og intern transport kræver også ressourcer.
Lageroptimering kan derfor omfatte planlægning af, hvordan varer ankommer til virksomheden.
Mange meget små leverancer kan eksempelvis skabe ekstra arbejde i varemodtagelsen. Omvendt kan meget store leverancer skabe pladsproblemer og unødvendig kapitalbinding.
Den økonomisk bedste løsning afhænger derfor af blandt andet leverandørernes vilkår, transportpriser, lagerkapacitet og virksomhedens forbrug.
Optimering handler netop om at se disse faktorer i sammenhæng.
Digital lageroptimering giver virksomheder bedre data
Digitale lagerstyringssystemer kan give et langt bedre overblik end manuelle lister og regneark, især når lageret vokser.
Ved digital lageroptimering kan virksomheden eksempelvis registrere modtagelser, flytninger, pluk og afsendelser.
Det skaber data om, hvilke varer der bevæger sig hurtigt, og hvilke der står stille.
Data kan også afsløre sæsonudsving. Hvis bestemte produkter altid sælger kraftigt på bestemte tidspunkter af året, kan virksomheden tage højde for det i indkøbsplanlægningen.
Systemet skaber dog ikke automatisk et effektivt lager. Data skal være korrekte, og virksomheden skal bruge oplysningerne aktivt.
Automatisering kan være næste skridt inden for lageroptimering
For virksomheder med mange daglige lagerbevægelser kan automatisering være interessant.
Lageroptimering kan eksempelvis kombineres med transportbaner, automatiske lagersystemer eller andre tekniske løsninger.
Automatisering kræver imidlertid en investering, og derfor skal økonomien undersøges grundigt.
En løsning, der giver mening på et stort lager med tusindvis af daglige pluk, er ikke nødvendigvis økonomisk relevant for en mindre virksomhed med få ordrer.
Virksomheden bør derfor sammenligne investeringen med forventede besparelser på blandt andet arbejdstid, plads og fejl.
Lageroptimering kan gøre ordrepluk mere effektivt
Plukning er en central aktivitet på mange lagre, især inden for e-handel og distribution.
Ved lageroptimering kan virksomheder analysere, hvordan medarbejderne bevæger sig gennem lageret.
Hvis populære varer ligger langt fra hinanden, kan medarbejderen bruge en stor del af arbejdsdagen på at gå. Ved at placere varer strategisk kan den samlede afstand potentielt reduceres.
Virksomheden kan også undersøge forskellige plukmetoder. Flere ordrer kan i nogle tilfælde plukkes samtidig, mens andre virksomheder har størst fordel af at behandle dem enkeltvis.
Den rigtige metode afhænger af ordrestørrelser, varesortiment og lagerets opbygning.
Færre udsolgte varer kan være en gevinst ved lageroptimering
At have for mange varer er dyrt, men det kan også koste penge at have for få.
Hvis en populær vare ikke er på lager, kan kunden vælge at købe den hos en konkurrent. Derfor handler lageroptimering om balance.
Virksomheden kan arbejde med en passende sikkerhedsbeholdning på produkter, hvor manglende lager kan få store konsekvenser.
Hvor stor denne buffer bør være, afhænger blandt andet af efterspørgslens variation og leverandørens leveringstid.
En meget stor sikkerhedsbeholdning giver større kapitalbinding, mens en meget lille buffer kan øge risikoen for udsolgte varer.
Energiforbruget kan også indgå i lageroptimering
Store lagerbygninger bruger energi på blandt andet belysning, ventilation, opvarmning og eventuelt køling.
Derfor kan lageroptimering også omfatte bygningens drift.
Hvis virksomheden kan samle lagerbeholdningen på et mindre areal uden at forringe driften, kan det i visse tilfælde påvirke energi- og bygningsomkostningerne.
På køle- og fryselagre kan energi være en særlig betydelig udgift.
Det er dog vigtigt at beregne den reelle besparelse. Ændringer i lagerindretningen giver ikke nødvendigvis automatisk et lavere energiforbrug.
Løbende lageroptimering kan give besparelser på længere sigt
Et lager bliver ikke optimeret én gang for alle. Sortimentet ændrer sig, kunderne køber anderledes, og nye leverandører kan have andre leveringstider.
Derfor bør lageroptimering være en løbende proces.
Virksomheden kan regelmæssigt undersøge lageromsætning, plukketider, fejl, pladsforbrug og beholdningsværdi. På den måde bliver det muligt at se, hvor nye problemer eller muligheder opstår.
De største besparelser kommer heller ikke nødvendigvis fra én stor ændring. Mange mindre forbedringer kan tilsammen få betydelig økonomisk effekt.
Virksomheder kan spare penge med den rette lageroptimering
Lageroptimering kan altså påvirke økonomien på flere områder samtidig. Mindre kapitalbinding kan frigøre penge, bedre pladsudnyttelse kan reducere behovet for flere kvadratmeter, og mere effektive arbejdsgange kan sænke tidsforbruget pr. ordre.
Samtidig kan et bedre lageroverblik reducere fejl og gøre indkøbsbeslutninger mere præcise.
Det betyder ikke, at den billigste løsning altid er at minimere lagerbeholdningen. Et lager eksisterer netop for at sikre, at virksomheden kan levere de varer og materialer, der er behov for.
God lageroptimering handler derfor om at finde den økonomisk rigtige balance mellem omkostninger og tilgængelighed. Når virksomheden løbende bruger data til at analysere beholdning, plads og arbejdsgange, kan lageret udvikle sig fra blot at være et sted, hvor varer opbevares, til at blive en mere effektiv del af virksomhedens samlede økonomi.